19 juli 2018
w

4

b
k
René Hjorth
Grovboller, lækre og luftige

På low fodmap er det både svært at nyde godt brød, og bagefter føle at man har fået noget ordentligt i maven.  Jeg vil derfor anbefale at du bager disse lækre og luftige grovboller:

Med klid, kerner, gulerødder og æg – giver de en god mæthed og er fantastiske omkring skinke/ost, som tilbehør til maden (lav evt flere mindre kuvertbrød) eller med smør og syltetøj til eftermiddagskaffen.

14 grovboller – du må spise maks 3 styk pr måltid (grønne).

  • 400 g speltmel, sigtet og øko
  • 60 g havreklid
  • 30 g hørfrø
  • 35 g græskarkerner
  • 12 g fint salt (gerne havsalt)
  • 10 g (rød) tørgær (evt 40 g almindelig frisk gær) *)
  • 12 g Hvede-sur *)
  • 8 g Optimax bageenzymer *)

*) Du kan godt bage disse boller uden hvede-sur og bageenzymer, og så blot tilsætte 30 gr speltmel eller rismel istedet – men de bliver slet ikke lige så lækre og luftige.

Det hele kommes i dejskålen fra køkkenmaskinen og blandes godt med et piskeris.

  • 120 g gulerødder, groftrevne
  • 1 helt æg
  • 15 g olivenolie
  • 260 ml koldt vand

De våde ingredienser tilsættes, dejkrog monteres på køkkenmaskinen og dejen æltes ved mellem hastighed i ca 12 minutter.  Skålen dækkes over med madfilm eller et viskestykke og forhæver i ca 20 min.

På et bord drysses en blanding af ca. 1 stor spsk. speltmel og 1 stor spsk rismel  – og dejen vendes forsigtig ud af skålen.

Dejen skæres i 14 stykker, der sættes på en bageplade med bagepapir. De pensles med rigeligt vand og drysses med havreklid eller kerner.

Grovbollerne stilles lunt, ikke i træk, og hæver ca. 1 time – hvis man har en vandforstøver, kan man engang imellem spraye lidt vand over dem – det bliver de kun glade for 🙂

Ovnen tændes imens på 210 gr (traditionel varme).

Når bollerne  er hævede sættes de i ovnen og bager ca 12 minutter og afkøles på en rist.

*) Links – der er en række specielle ingredienser som jeg køber herunder.  Jeg skal lige nå at sige at jeg hverken får kommission eller andet – jeg er bare MEGET glad for deres produkter:

https://grillbutikken.dk/forside1/bageenzymer300g

https://grillbutikken.dk/bageenzymer/hvede-sur

https://grillbutikken.dk/bageenzymer/roedgaer-torgaer

b

4 Kommentarer

  1. Julie

    Hej.
    Jeg kan ikke forstå, at speltboller skulle være lfm, og du skriver at man kan spise 3 stk (grønt), når speltbrød og speltmel er gult i den app jeg har??

    Svar
  2. René Hjorth

    Hej
    Spelt er ikke bare spelt, og de speltboller og speltbrød der findes indeholder ofte alm hvedemel og spelt fuldkorn / groft.

    Hvis du bager selv, og anvender økologiske sigtet spelt, må du få 100 g – især hvis brødes hæver/syrner længere.

    Svar
  3. Sine

    Hejsa
    Tror ikke helt jeg forstår…må man godt få gluten i udelukkelsesfasen på low fodmap? Vil du uddybe kort hvordan bageenzymerne (hvor de især nævner det) og hvede-sur kan være okay, når det indeholder gluten?
    Vh. Sine

    Svar
    • René Hjorth

      Hejsa
      Gluten er intet problem på low FODMAP. Faktisk er det studierne bag low FODMAP der har bevist at 98% af dem med “gluten intolerence” sagtens kan tåle gluten, men det i stedet er et sukkerstof (fruktaner) der findes i de samme steder som gluten der er den virkelige synder.

      Så på low FODMAP må du kun få hvede i meget små mængder (dog mere sigtet økologisk spelt) men gluten i sig selv er faktisk helt ok

      Svar

Leave a Reply to René Hjorth Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gullashsuppe

Gullashsuppe

Når det er koldt og mørk udenfor, trænger man til en varm og fyldig suppe - med masser af smag, grøntsager og kød. Det er i virkeligheden en suppe med så meget fyld, at det er en mellemting mellem en suppe og en gryderet. Suppen er nem at lave, og populær til gæster -...

læs mere
Sandkage / marmorkage

Sandkage / marmorkage

"Jeg ser der er sandkage, jeg trængte netop til et stykke sandkage!" sagde Fru Muremester Jessen fra Matador på vores TV, og pludselig indså vi hvor meget vi savner en god sandkage. Et par dage senere fortalte et par børn hvor meget de savnede marmorkage, så jeg...

læs mere
Danmarks Bedste Småkage (2023)

Danmarks Bedste Småkage (2023)

Seest Bageri i Kolding har for nyligt vundet prisen som "Danmarks Bedste Småkage" i 2023 - og jeg må indrømme, at jeg også synes den er fantastisk. Jeg har derfor forsøgt at genskabe deres særlige småkage som low fodmap og glutenfri. Der bliver 80 småkage cookies ud...

læs mere
%d bloggers like this: