Kandiseret hindbærmüesli

Den søde sprøde smag af hindbær og ristet grov havre, er det perfekte morgenmåltid ovenpå feks laktosefri skyr eller yoghurt (vi er især glade for den tyrkiske). Flere ikke-low-FODMAP'ere har udråbt denne müesli blandt deres favoritter 🙂 …

Havre/kerneblanding

  • 375 g grov havre (øko) 
  • 40 g græskarkerner
  • 40 g solsikkekerner
  • 10 g chia frø
  • ½ tsk bagepulver
  • Blandes i stor skål

Hindbærsukkerlage

  • 40 g vand
  • 160 g sukker
  • 120 g hindbær (evt frosne)
  • 25 g smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knsp salt
  • Blandes i kasserolle og gives et kort opkog.

Den varme hindbær sukkerlage hældes over gryn/kerneblandingen og det blandes godt.

Det hældes på 1-2 bageplader med bagepapir og ristes ved 125 g varmluft i ca 32 min – vendes rundt 1 gang undervejs.

Kan holde sig flere uger i en tæt beholder.

(Visited 178 times, 1 visits today)

Skriv et svar