Stort saftigt “rugbrød” med kerner og masser af smag (lfm)

For mange er brødet der er sværest at undvære når man er på low FODMAP, især rugbrød kan være problematisk fordi det er så grundlæggende en del af vores nordiske madkultur.
Jeg har derfor udviklet et brød der smagsmæssigt er meget tæt på rugbrød – tillige er det også nemmere at spise frokost i ude når man har sit eget brød med.

1 stort rugbrød, lidt over 1 kg

I en stor røreskål blandes først:

  • 600 g lunkent vand
  • 2 spsk eddike
  • 2-3 dråber sovsekulør
  • 2 tsk mørk malt *)
  • 7 g tørgær (eller 25 g frisk gær)

Derefter blandes de tørre ingredienser i en separat skål:

  • 120 g rismel
  • 70 g maizena
  • 55 g boghvedemel
  • 15 g fiberhusk
  • 70 g speltmel, sigtet, øko
  • 20 g “nem-sur” *)
  • 55 g havregryn, grov øko **)
  • 70 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 60 g hørfrø
  • 25 g mørk farin
  • 15 g fint salt
  • 1/2 tsk xanthan

Når de tørre ingredienser er godt blandet, tilsættes de de våde ingredienser i røreskålen og dejen røres grundigt sammen (f.eks. i 5 minutter med en K-spade i en røremaskine).

En 2 l rugbrødsform eller sandkageform smøres, dejen kommes i og det glattes lidt ud hvorefter formen kommes i en plasticpose og dejen hviler i køleskabet til næste dag (denne syrningsproces udvikler smagen i brødet og nedbryder nogle af de FODMAP’s der er i melet). Hvis du ikke har tid eller gerne vil have et lidt mere syrligt brød, kan det også hvile en dag ekstra i køleskabet.

Når du skal i gang med at bage:
Ovnen tændes på 200 grader traditionel varme.

Brødet tages ud af køleskabet og ud af plasticposen, hvis du ønsker det kan du her drysse lidt blå birkes, sesamfrø eller andre frø/kerner ovenpå brødet.

Brødet bages 70 minutter, herefter vendes det forsigtigt ud af formen og bages på hovedet yderligere 10 minutter uden formen, hvorefter det tages ud og afkøles på en rist.

Dette er et brød du ikke kan beholde for dig selv – resten af familien vil stå parat for at smage det friskbagte velduftende “rugbrød” 🙂

*) Nogle af ingredienserne er lidt specielle, men brødet kan godt bages uden dem hvis man ønsker det. Mørk malt er i sig selv ikke LFM, men det er en meget lille mængde og det bidrager med den letbitre mørke smag vi kender fra rugbrød.
“Nem-sur” er faktisk syrnet rugmel, det er i sig selv heller ikke LFM, men det er også en lille mængde der bidrager med den syrlige rugsmag. De kan begge købes fra www.grillbutikken.dk

**) Hvis man gerne vil bage brødet uden havregryn, kan de hér erstattes af yderligere: 5 g fiberhusk, 15 g solsikkekerner og 30 g rismel

(Visited 789 times, 1 visits today)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.