30 september 2017
w

0

k
René Hjorth
Varm TOMAT/grøntsagssuppe med variationer

Når det regner, det er koldt udenfor, vinden rusker og man har lyst til at være indendøre, er en varm fyldig suppe ofte det man nyder allermest. Tomatsuppe er nok den mest populære, men da det også kan være lidt hårdt for maven, er her en cremet tomat/grøntsagssuppe med massere smag af tomat.

2 personer

  • 1 ds flåede tomater
  • 3/4-1 ds vand
  • 1/2 rød peberfrugt
  • evt 1/2 frisk chili (uden kerner)
  • 2 stk gulerødder, vaskede og snittede
  • 1,5 tsk sukker
  • 1 tsk oscar kyllingsboullion eller bong grøntsagsboullion
  • 1-1,5 tsk salt
  • 1 tsk koncentreret tomatpure
  • lidt sellerisalt
  • lidt hvidløgsolie

Bringes i kog og koges ved svag varme ca 30 minutter. Blendes til suppen har den ønsket konsistens (pas på det ikke sprøjter) – og den er hermed klar til servering.  Husk at suppe skal serveres varm!

Imens suppen koger, kan fyldet forberedes:

Italiensk version:
Kort før serveringen røres lidt hakket basilikum i, evt. lidt kogt pasta (lfm) og suppen serveres med en god portion friskrevet parmesan.

Amerikansk version:
Sandwichbrød lægges sammen med ost, smøres med lidt smør yderst, grilles til de er sprøde, og serveres til.

Dansk version:
Lidt kogt pasta (lfm) røres i suppen sammen med lidt piskefløde, lidt røget skinke eller stegt bacon drysses over, samt lidt grønne forårsløg

Børnevenlig:
Fjern chili og anvend lidt ekstra sukker, serveres derudover som den danske version.

Luksus:
Lidt tørt toastbrød (lfm) dryppes med lidt hvidløgsolie og ristet sprødt i ovnen, serveres sammen med lidt røget skinke i tern og flødeskum på toppen.

Vegetarisk (vegansk):
Anvend grøntsagsfond i suppen. Som tilbehør, rist et glas/dåse champignon i lidt olivenolie ved kraftig varme og server til at drysse over sammen med lidt mandelflager.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gullashsuppe

Gullashsuppe

Når det er koldt og mørk udenfor, trænger man til en varm og fyldig suppe - med masser af smag, grøntsager og kød. Det er i virkeligheden en suppe med så meget fyld, at det er en mellemting mellem en suppe og en gryderet. Suppen er nem at lave, og populær til gæster -...

læs mere
Sandkage / marmorkage

Sandkage / marmorkage

"Jeg ser der er sandkage, jeg trængte netop til et stykke sandkage!" sagde Fru Muremester Jessen fra Matador på vores TV, og pludselig indså vi hvor meget vi savner en god sandkage. Et par dage senere fortalte et par børn hvor meget de savnede marmorkage, så jeg...

læs mere
Danmarks Bedste Småkage (2023)

Danmarks Bedste Småkage (2023)

Seest Bageri i Kolding har for nyligt vundet prisen som "Danmarks Bedste Småkage" i 2023 - og jeg må indrømme, at jeg også synes den er fantastisk. Jeg har derfor forsøgt at genskabe deres særlige småkage som low fodmap og glutenfri. Der bliver 80 småkage cookies ud...

læs mere
%d bloggers like this: